Johns saga

Johns saga

Roman, Lindhardt og Ringhof 2018, hæftet, 192 sider. Udgivelsesdato: 29. maj 2018. Også udgivet som e-bog, lydbog og storskriftudgaveBestil bogen >>

Om bogen
Jeg skal op på barrikaderne, gider du give mig en hånd?

John er 75 år. Han har levet et langt og stilfærdigt liv, men verden er i forandring, og ifølge John er det ikke til det bedre. De fleste af dem, han holder af, er døde, og de unge har overtaget verden. Alt det, han sætter pris på, har mistet sin værdi, og det er tid til at tage sagen i egen hånd: John indleder et alderdomsoprør i håb om at kunne vinde det tabte tilbage. Men det er ikke uden omkostninger at være rebel i den tredje alder. For verden af i dag er insisterende, og de nye generationer foretrækker fremtiden. Tilbage er kun John, hans gamle ven Ole i sin kørestol og en løftet stok som våben mod alt, der er nyt.

Uddrag fra bogen
“Hjertet slår. Blodet strømmer gennem kranspulsårerne ud i kroppen, gennem de tilkalkede aterier, gennem kapillærerne, op i hjernens seje æter, hvor den begyndende demens langsomt spreder sin tåge. Det strømmer ud i øjeæblets små, fine blodkar, strømmer bag den grå stærs kappe, gennem lemmerne, strømmer, hvor leddegigten og leverpletterne har sat sig som det levede livs levn, strømmer under den rynkede hud, ud i de krogede tæer, den magre hånd, gennem de svigtende organer, gennem det slappe køn, strømmer gennem lungernes lavloftede væv, blodet strømmer, hver gang hjertet slår. Hjertet slår. Så det gør ondt.

Lægen tager stetoskopet af og vender sig mod computerskærmen. Skriver noget. Siger noget. Rækker mig recepten og fortæller, at jeg skal tage tre af de blå og to af de røde hver morgen og hver aften. Og at det ville være en rigtig god idé med noget mere motion.
Nede på gaden står jeg et øjeblik og betragter recepten, inden jeg krydser vejen. Lige idet jeg træder ud på asfalten, hører jeg en hvinende lyd af bremsende dæk, der får mig til at fare sammen. Jeg kigger op. Ti centimeter fra mig holder en bil; bag rattet slår en mand frustreret ud med armene. Jeg skynder mig videre over gaden, fuld af skam over min skødesløshed.
Det var tæt på. Jeg føler mig pludselig meget gammel, mine ben er tunge, synet er sløret. Hver dag er tæt på.” (side 11-12)