Anmeldelser af “Planet B”


… filosofien og poesien går hånd i hånd. For mig bliver det nærmest ikke bedre end det. (…) Der er virkelig meget at tage med sig fra Torben Munksgaards Planet B, og især vende tilbage til. Hans arbejde med billedsproget i specielt ’Synsbedrag’ er vanvittigt spændende, hvor jeg læser hans billeder, for eksempel »galaksens sandal« som en måde at skrive poesi og fortsat bruge metaforer i en klimakatastrofe på. I samme digt står der også – og jeg citerer begejstret og anbefalende: »ud sluses mine drømme i dine hofteskåles vidt opslåede Berlingske Tidende med overskrifter om undergang, vi lytter til de faldende blades bla-bla-bla, vi er fortabte som løvfald«.
– Information