Oplæsning

mikeSiden min debut i 2007 har jeg været ude at læse op eller blive interviewet til forskellige arrangementer, både alene og sammen med andre. Se en oversigt over tidligere arrangementer nederst på denne side.

Er du interesseret i at booke mig, bedes du kontakte mig via kontaktsiden. Jeg optræder i flere forskellige sammenhænge:

  • Oplæsning – af mine romaner eller noveller.
  • Sagte Ord – spoken word med elektronisk musik. I samarbejde med musiker Jon Auring Grimm læser jeg et uddrag fra mine romaner I virkeligheden og Muren samt nogle kortprosatekster. Vi har tidligere optrådt sammen til bl.a. Kulturnatten i København samt festivalen Kbh Læser for såvel voksne som børn og unge. Læs mere her >>
  • Samtale – om en eller flere af mine bøger, hvor arrangøren stiller med interviewer (jeg hjælper gerne med forslag til anmeldere e.l., der kan være relevante at kontakte).
  • Humor i litteratur – samtale med Nanna Goul om vores bøger Sort hund og Privat skov. Vi interviewer hinanden om bøgerne, læser lidt op og samtaler herefter om brugen af humor og ironi i litteratur. Vi har tidligere optrådt sammen i boghandlere og på biblioteker rundt omkring i landet.
  • Soloforedrag – om mit forfatterskab.

Varigheden kan variere mellem alt fra ti minutter til halvanden time. Honorar efter aftale.